TumlingeTummel

Så går det over stok og sten

(Holdet er for børn i alderen ca 1-2år. Barnet skal som minimum kunne gå med støtte)

Dit barn er ikke en lille hjælpeløs baby mere! Nu går det over stok og sten, og din tumling drager mere og mere selvsikkert ud på større eventyr. Men selvom barnet nu kan bevæge sig selvstændigt rundt, giver det stadig god mening, forsat at motiverer dem på deres sansemotoriske rejse!

Giv dit barn et stærkt fundament

En god grundmotorik skal ses som et stærkt fundament for al videre udvikling. Des flere motoriske færdigheder der er automatiseret, des mere energi/overskud vil frigives til at tillære andre vigtige færdigheder, fx sociale kompetencer og senere i livet også faglig viden. Sanseintegrationen er også stadig et vigtigt fokus. Integration af de primære sanser (berørings-, muskel/led- og balancesansen), vil hjælpe dit barn til at kende og mærke sin krop – det kan være med til at give kropslig ro hos motorisk urolige børn, og omvendt kan det være med til at ”vække” kroppen, hvis dit barn er det stille barn, der altid fravælger vildere leg.

Det oplever dit barn

På holdet synger vi sange med fagter, laver motorik-baner, øver finmotorik og udfordrer sanserne, alt imens vi også stifter bekendtskab med gode omgangsformer når flere er samlet om samme aktivitet. Det er eksempelvis sociale færdigheder som at vente på tur, dele legetøj, hjælpe med oprydning mm.

På Tumlinge Tummel leger vi på små hold for at have god tid til at fokusere på det enkelte barn. Jeg ønsker at skabe et trygt rum, hvor dit barn får positive kropslige oplevelser, får mod på nye færdigheder, og hvor du som forældre bliver inspireret til, hvordan i kan bringe sansemotorisk træning ind i hverdagen derhjemme. Efter holdets afslutning vil du som forældre modtage et fagligt kompendie, der beskriver baggrunden for de aktiviteter dit barn og holdet har været igennem.

Det praktiske

Du må meget gerne bruge dit barns informationer ved booking/tilmelding.

Hvis holdet er fuldt booket, kan du sende en mail til [email protected]. Overvej at tilmelde det næste hold i kalenderen, så kan din tilmelding altid flyttes, hvis der skulle opstå en ledig plads før dit tilmeldte hold.

Pris

  • 6 ugers forløb med 1*ugentlig hold
  • Tidspunkt: Tryk på tilmeldingsknappen for at se aktuelle hold med opstart og ugedag/tidspunkt
  • Pris: 650 kr.

Læs yderlige info om tilskud mv.

I Familie Fyssen er det mit ønske at være et tilholdssted for dig og din familie, med aktiviteter kredsende om fysioterapi og andre sociale og sundhedsfremmende aktiviteter.

Book tid direkte

Telefontider

Da jeg i løbet af en dag oftest er optaget af behandlinger eller hold, kan du med fordel ligge en tlf.svarer besked, sende en sms eller mail, eller kontakte mig via sociale medier, så vender jeg hurtigst muligt tilbage.