Gravid og efterfødsels fysioterapi

Overvejer du fysioterapi?

Under en graviditet sker der utrolig store forandringer med din krop. I takt med at din baby vokser inde i maven, kommer der større tryk på din bækkenbund og dit bækken, din kropsholdning ændres med fremadskudt balancepunkt og øget lændesvaj, og dine organer skal vige for en voksende livmoder, hvilket også giver stræk på ligamenter, ledbånd og bindevæv. Pga. graviditetshormoner vil dine ledbånd, især omkring dit bækken, bliver løsere (ofte omtalt som ”bækkenløsning”), og dit kredsløb kommer under pres, så du kan komme til at føle dig utilpas og evt opleve væskeophobning eller summen i ben, fødder og hænder. Alt sammen helt naturlige forandringer, men de kan give anledning til store gener og bevægeindskrænkninger, des længere du kommer hen i graviditeten.

Når fysisk aktivitet er udfordrende..:

Mange gravide har desuden svært ved at opfylde Sundhedsstyrelsens anbefalinger om daglig fysisk aktivitet under graviditeten. For nogle bunder det i en usikkerhed om hvilken form for træning der er bedst igennem deres graviditet, og for andre er det en bekymring omhandlende hvorvidt træning under en graviditet kan skade fosteret. Hvis du er i tvivl om, hvordan du påbegynder eller vedligeholder fysiske aktiviteter, er der hjælp at hente hos mig.

Få hjælp til at finde “tilbage” til dit aktive liv.

På den anden side, efter din fødsel (vaginal eller ved kejsersnit), skal det hele ”falde på plads” og kroppen skal have tid til at komme sig igen. Men mange oplever vedblivende, langvarige efterfødselsgener som vandlandningsbesvær (inkontinens), delte mavemuskler (rectus diastase), lændesmerter eller gener omkring deres kejsersnitsar. Ofte bliver gener og smerter ifm graviditet og efterfødsel slået hen med tanker om at ”det er nok normalt”, ”jeg har jo også født et/to/flere børn”, ”det er også pinligt at snakke om” og lignende tanker, men sandheden er, at der oftest er hjælp at hente.

Jeg er her for at hjælpe dig

Hvad end du har en udfordret graviditet eller har svært ved at komme tilbage efter en fødsel, kan det være relevant med fysioterapeutisk hjælp. Ved Familie Fyssen vil du blive mødt af mig Maja, der som terapeut der har taget specialiseret efteruddannelse, og som kan gavne i både undersøgelse, vejledning og behandling af dine gener.

Til dig som gravid benyttes en speciel pude, der er designet med plads til barm og den voksende mave.

Det praktiske

Pris

1. konsultation (1 time): 575 kr.

Opfølgende konsultationer:

  • 350 kr. Ca. 30min
  • 475 kr. Ca. 45min (god hvis du har børn med, eller hvis vi både skal nå manuel og træningsterapi

Læs yderlige info om tilskud mv.

I Familie Fyssen er det mit ønske at være et tilholdssted for dig og din familie, med aktiviteter kredsende om fysioterapi og andre sociale og sundhedsfremmende aktiviteter.

Book tid direkte

Telefontider

Da jeg i løbet af en dag oftest er optaget af behandlinger eller hold, kan du med fordel ligge en tlf.svarer besked, sende en sms eller mail, eller kontakte mig via sociale medier, så vender jeg hurtigst muligt tilbage.